2. senior tabte til Odsherred
Hvalsøs andethold tog lørdag imod Odsherred i en vigtig kamp om tre point. Hvalsø kom fint fra start og fik skabt en par chancer til bl.a. Frederik Breilev efter forarbejde af Jacob Loft, men målene udeblev. I stedet sluttede Odsherred halvlegen bedst af og fik scoret hele tre mål på omstillinger i det sidste kvarter af 1. halvleg. Utrolig ærgerligt for en ellers velspillet halvleg. Hvalsø stod godt på banen og spillede egentlig ganske fint.
Efter pausen skulle forsvaret ikke booze frem to spillere, og fortsætte det gode spil fra første halvleg. Det var ikke den bedste start på anden halvleg, da Odsherred kom på 4-0, men Hvalsø kæmpede videre. Hvalsø kom endelig på tavlen, da Frederik Breilev tordnede bolden i Ronaldo-stil. Hvalsø kom frem til yderligere et par chancer, men det var først til aller sidst, at Frederik Stenkvist snørrede et par mænd ned langs venstrekanten, og lagde bolden indover, hvor Anders Mørkeby dukkede op på forreste stolpe som aftalt, og fik bolden i mål. Desværre var det for sent for Hvalsø, og et nederlag på 4-2 kunne blive noteret.
Hvalsø kan dog tage noget positivt med fra kampen, da træner Jesper Henriksen var tilfreds med spillet, men en række fejl var skyld i målene. Kampens spiller blev Frederik Breilev med 11 stemmer. Næste kamp er på lørdag hvor Hvalsø skal til Gislinge.